Tine Sørensen
Lærer
Jeg blev uddannet ved læreruddannelsen i Århus i 2012 med linjefagene dansk og idræt. Jeg holder meget af at være en del af livet her på skolen, hvor plads til forskellighed, fællesskab og tryghed er nøgleord for min hverdag på skolen. Jeg har i mange år undervist på mellemtrinnet og er nu primært i indskolingen, hvor jeg er klasselærer.
Mit faglige fokus ligger i at skabe lærelyst og faglige udfordringer for alle ved at lave undervisning på en kreativ og innovativ måde, der giver lyst til at deltage i undervisningen på trods af individuelle udgangspunkter. Jeg holder af at supplere det faglige arbejde med bevægelsesaktiviteter, som matcher de emner, vi er i gang med – det er både sjovt, lærerigt og godt for læring, trivsel og krop.
Privat bor jeg i Randers sammen med min kæreste og vores to børn.