Hvad er en friskole?
I 1852 i Dalby på Fyn startede Christen Kold den første friskole – en lang tradition startede. I Danmark har vi nemlig undervisningspligt – ikke skolepligt. Det er den frihed til at vælge som vi forældre benytter os af, når vi vælger at sætte vores børn på friskole.
“Det er frihed til at lege og lære
og frihed til at leve og være”
Friskoler er en grundskole
Friskoler er grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne »skal stå mål med undervisningen i folkeskolen«.
I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle som inspiratorer.
I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, muslimske friskoler, Run Hubbard skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere. Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage på skolerne
På Fussingø-Egnens Friskole er vi inspireret af de Grundtvig – Koldske skoletanker.
Hermed følger der nogle generelle oplysninger om en friskole og hvordan friskolen er organiseret
En friskole er en anden type skole end folkeskolen.
De væsentligste områder hvor friskolen adskiller sig fra folkeskolen er, dels skolens organisation, dels mulighederne for planlægningen af undervisningen.
En friskole består af en forældrekreds og en skolekreds.
Forældrekredsen er dem, der har elever på skolen. Skolekredsen er baggrund for skolens virke og består af, dels forældrene til eleverne, dels af personer der føler sig knyttet til skolen og som er villige til at deltage i skolen økonomiske opretholdelse.
En friskole er en selvejende institution, hvor generalforsamlingen er den øverste myndighed.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen, og skal primært bestå af medlemmerne fra forældrekredsen. Bestyrelsen indstiller en skoleleder til godkendelse på generalforsamlingen. Skoleleder og bestyrelsen ansætter skolens øvrige personale.
Grundlæggende forudsætninger for en friskole
I en friskole er friheden en af de mest markante forskelle relateret til en kommunal skole. Frihed fra statsmagtens opfattelse af skole og undervisning og frihed til at drive skole på egne betingelser. Friheden kan opdeles i fem frihedsprincipper, som vil blive gennemgået i det følgende.
DE FEM FRIHEDSPRINCIPPER:
Ideologisk frihed er en grundlæggende forudsætning for en friskole, da det har sit udspring i forældreretten og mindretalsretten. Når skolens formål holder sig inden for lovens rammer, er der i princippet ingen grænser for, hvad der undervises i, det medfører, at der er plads til stort set alle typer skole.
Pædagogisk frihed er nødvendig for at kunne undervise i den enkelte skoles opfattelse af menneskelivet og samfundet. Forudsætningen er, at undervisningen skal kunne stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er en meget åben fortolkning og friskolen har almindeligvis næsten frie hænder med hensyn til planlægning og afvikling af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Det er den pædagogiske frihed der er under pres når f.eks. muslimske friskoler går i yderligheder og laver en type skole, hvor der udelukkende undervises på arabisk.
Økonomisk frihed vil i realiteten sige, at friskolen selv kan forvalte det tilskud, den får fra staten. Vil skolen bruge pengene til en bus og derefter lægge al undervisning der, hvor de kommer frem, så er det principielt i orden. Der er dog krav til lærernes aflønning.
Ansættelsesfrihed giver i princippet friskolen lov til at ansætte hvem de vil til at undervise. Der er ingen krav til, at det er en uddannet lærer, der skal undervise eleverne. Det giver også friskolerne mulighed for at give eleverne en projekt-orienteret undervisning ved at anvende undervisere, der er eksperter på deres områder. Ansættelsesfrihed giver endvidere friskolen mulighed for at sikre sig, at personalet er af samme opfattelse som defineret i skolens formål (besluttet på skolens generalforsamling) og opstår der uoverensstemmelse mellem skolen og leder, læreren eller skolens øvrige personale, er der mulighed for at skille sig af med vedkommende, der ikke længere kan eller vil tilpasse sig skolens værdigrundlag. Personen er selvfølgelig beskyttet af de samme retningslinier som alle andre på arbejdsmarkedet og dermed sikret en økonomisk kompensation, hvis det kommer så vidt, at vedkommende bliver uberettiget afskediget.
Elevfrihed vil sige, at skolen selv bestemmer, hvilke elever der skal gå på skolen. Friskolen bestemmer også selv kriterierne for, hvornår en elev kan bortvises. Endvidere forudsættes det, at forældrene til eleverne har sat sig ind i hvilke formål eleverne undervises efter.
Noter:
Forældreretten
Vi har i Danmark lovfæstet undervisningspligt, hvilket betyder at det er forældrenes pligt at sørge for at børnene bliver undervist, enten selv (hjemmeundervisning), eller ved at sende dem i en skole.
Det kaldes med et andet ord for forældreretten. Forældreretsprincippet blev nedskrevet første gang i den første skolelov fra 1814.
Forpligtelsen til at sende børnene i skole bortfalder for den, der selv kan drage omsorg for, at de får undervisning. I den såkaldte skolefrihedslov fra 1855 blev forældreretten helt grundfæstet.
Forældreretsprincippet og tiden hvor folket frigjorde sig fra staten er bland de væsentligste årsager til friskolernes start og udbredelse i 1800 tallet.
Mindretalsretten
En friskole er en del af det meget danske mindretalsbeskyttelse, hvor mindre tallet i befolkningen får mulighed for at arbejde med de ideer og mål, der passer dem bedst, trods det at der er fastlagt andre overordnede “korrekte” holdninger. I vores tilfælde vil det konkret betyde at trods det at kommunen besluttede at nedlægge Sønderbæk skolen, så får vi nu et tilskud til at videreføre en skole på stedet.
Friskolerne begyndte stort set på samme tid som andelsbevægelser, brugsforeninger og forsamlingshuse. Folk ville selv have indflydelse og derfor grundlagde de ovennævnte foreninger og bevægelser. Her havde medlemmerne indflydelse og dermed tog de i princippet deres liv i egne hænder. Frigørelsen fra “systemet” (embedsmænd og eksperter) begyndte i midten af 1800 tallet. Den første friskole blev lavet af Chresten Kold i Dalby på Fyn i 1852.