Forklædte børn og store smil
Det har været en fantastisk dejlig formiddag på Fussingø Egnens friskole, børnehave og vuggestue.
Alle var samlet i hallen både de helt små i vuggestuen, børnehavebørn og skolebørn.
Der var velkommen for bedsteforældre og forældre. Så en del var kommet for at se deres børn og børnebørn og få en hyggelig snak med personalet.
Der var virkelig gjort noget ud af udklædningen og nogle børn var ikke til at kende. Fantasien havde fået frit spil. Der var en regnskyer, en Mathilde kakaomælk, en cupcake, rockstjerner, prinsesser, sommerfugle og mange flere.
Der var lagt op til fest og det hele starter som altid med at alle børn i de forskellige grupper gik rundt til musik så alle kunne se alle de flotte udklædninger.
Der blev nydt fastelavnsboller og herefter gik børnehaven og vuggestuen over til dem selv og skolebørnene blev linet op i rækker så tøndeslagningen kunne gå i gang.
Alle tønder blev slået ned og konger og dronninger blev kåret. De smukke kroner har nogle af børnene selv været med til at lave i oppe i billedfags lokalet.