De praktisk/musiske fag

Hjemkundskab

Hjemkundskab varetages primært i samarbejde med vores madmor, hvor børnene i 5. -6. -7. – 8. klasse undervises i små grupper a´4 i 15 timer om året på hvert klassetrin.

Undervisningen finder sted ved, at børnene, i hold på 4, deltager i køkkenet 5 dage á 3 timer på hvert klassetrin.

Herudover arbejdes der på alle klassetrin fra børnehaveklassen – 8. klasse med emnerne krop, motion og kost i faget vidensfag mindst en gang om året.

Resultaterne af arbejdet i klasserne indeholder blandt andet opskrifter som kan bruges konkret i køkkenet til både indkøb, planlægning og udførelse.

De praktisk/musiske fag skal som helhed give eleverne mulighed for personlig udfoldelse i et større fællesskab, som skal bidrage til deres alsidige dannelse. Eleverne aktiveres gennem både færdighedsmæssig og skabende virksomhed.

De praktisk/musiske arbejds-, erkendelses- og udtryksformer skal herudover have plads overalt i skolens fagrække.

Vi lægger vægt på, at det skal foregå

• i de praktisk/musiske fag.
• i forbindelse med musicalforestilling.
• under arbejde med tværgående emner og projekter gennem hele skoleforløbet.
• også i de fag, som vi traditionelt betegner som boglig-teoretiske fag.

Det praktisk/musiske forekommer altså dels som selvstændige fag og som arbejdsform i øvrige fag.

De praktisk/musiske fag skal som helhed give eleverne mulighed for personlig udfoldelse i et større fællesskab, som skal bidrage til deres alsidige dannelse. Eleverne aktiveres gennem både færdighedsmæssig og skabende virksomhed.

De praktisk/musiske arbejds-, erkendelses- og udtryksformer skal herudover have plads overalt i skolens fagrække

Vi lægger vægt på, at det skal foregå

• i de praktisk/musiske fag.
• i forbindelse med musicalforestilling.
• under arbejde med tværgående emner og projekter gennem hele skoleforløbet.
• også i de fag, som vi traditionelt betegner som boglig-teoretiske fag.

Det praktisk/musiske forekommer altså dels som selvstændige fag og som arbejdsform i øvrige fag.

Vi ønsker, at børnene på Fussingø-Egnens Friskole udvikler

• Lysten til og glæden ved at fremstille ting
• Den kreative og æstetiske sans
• Indblik i dansk kultur og andre kulturers udtryksformer
• Forståelse for komposition og farvelære
• Lyst til at eksperimentere med forskellige kreative udtryksformer
• Forståelse for at man kan udtrykke følelser og stemninger gennem kreativt arbejde
• Gode arbejdsvaner og grundlæggende teknikker
• Forståelse for håndværkets tradition, betydning og udvikling
• Lysten til at opleve og skabe
• Bevidsthed om sansernes betydning for en oplevelse
• Indblik i de historiske perioders forskellige udtryksformer og teknikker
• Evnen til at nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk

Vi vil introducere eleverne til følgende

• Afprøve at strikke, hækle, brodere, sy og eksperimentere med andre tekstile teknikker
• At kunne benytte sav, høvl, kniv, hammer og det øvrige værktøj i sløjdfaget på hensigtsmæssig vis
• At omsætte en arbejdstegning til praksis
• Afprøve forskellige materialer og vurdere deres egenskaber
• At udtrykke sig plant og rumligt
• Afprøve teknikkerne for tegning, maleri, collage, modellering og andre billedmæssige virkemidler
• Tilberedelse af enkle typer måltider og grundlæggende madlavningsteknikker
• Betydningen af køkkenhygiejne, korrekt håndtering og opbevaring af råvarer

Herudover har vi trinmål for billedfag, idræt og musik:

 

Trinmål for faget Billedfag

Efter 2. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser
• tegne og male med vægt på fortælling
• anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto
• anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler
• anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer
• gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde
• anvende enkle farveblandinger
• eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger
• eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer
• kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting
• deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler
• undersøge og vurdere egne og andres billeder
• genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder
• anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet
• kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel
• anvende visuelle udtryk i fælles projekter
• anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort
• arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger
• præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen
• bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet.

Efter 4. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser
• anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, grafikformer, foto og skærmbaserede billeder
• anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder
• anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning
• udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video
• anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer
• anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration og dokumentation
• anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater
• anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder
• arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast
• eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og bevægelse
• eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer
• skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning
• kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst og lyd
• anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller
• hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser og i forskellige miljøer
• fremstille billeder i et samarbejde med andre.

Billedkundskab

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form
• undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk
• genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder
• anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde
• hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet
• skelne mellem forskellige kulturers billeder.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel
• anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte
• udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie
• anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder
• deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver og medievirksomhed.

Beskrivelser for faget billedfag

 

Udviklingen i undervisningen på 0.- 1. og 2. klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med at udtrykke sig i og om billeder. Deres erfaringer og oplevelser samt deres indtryk af de nære omgivelser og hverdagsting udnyttes og inddrages i det billedskabende arbejde.

Der skabes undervisningssituationer, hvor eleverne kan erfare og opleve billedsprogets mange forskellige udtryksmuligheder i et inspirerende miljø, fx ved at se andres kunstværker i og uden for skolen. Ved indbydende og funktionelle undervisningsmiljøer med mange forskellige inspirationskilder stimuleres deres fantasi og lyst til at udtrykke sig i billeder.

Gennem det praktiske billedarbejde udvikler eleverne de grundlæggende kundskaber og færdigheder, som danner basis for deres videre arbejde med billedfremstilling. Deres mulighed for at eksperimentere med teknikker, materialer, komposition, form og farve er central og må gennem hele forløbet tilgodeses gennem varierede undervisningssituationer.

Efterhånden stilles der større krav til fx form, farvevalg, præcision og samarbejde om produkter og præsentation.

Billedkundskab

Undervisningen tager udgangspunkt i billedsamtalen. I første omgang er det elevernes umiddelbare oplevelser og indtryk, der er udgangspunktet, men efterhånden kan læreren stille spørgsmål til forskellige elementer i et billede.

Billedsamtaler anvendes fx som afsæt for små fortællinger og selvstændigt billedarbejde.

Gennem hele forløbet er lærerens varierede valg af motivkredse central for elevernes billedforståelse. Den visuelle kulturs forskellige billedformer inddrages i undervisningen ved, at læreren præsentere billeder fra forskellige kunstperioder samt omgivelsernes fysiske og flygtige billeder.

Visuel kommunikation

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne oplever, at de kan anvende det billedlige udtryk som et personligt sprog.

Forskellige medier inddrages efterhånden i arbejdet med både selvstændige og fælles produktioner. Det kan være tegneserier, små bøger, modeller, panoramaer, plakater, collager og lignende.

De forskellige muligheder for at formidle elevernes billedsproglige arbejder, bl.a. ved udstillinger, tryk i skoleblade og præsentationer for forældre, udnyttes mest muligt.

Udviklingen i undervisningen på 3- 4.klassetrin

Billedfremstilling

Undervisningen tager udgangspunkt i de erfaringer og den viden, som eleverne har tilegnet sig gennem billedskabende arbejde på det foregående trin samt de indtryk, som de får ved at beskæftige sig med forskelligartede medier i og uden for skolen.

Billedarbejdet tematiseres ud fra centrale og væsentlige emner, der yderligere kan perspektiveres og udvikles til længere forløb, fx “Min familie” – med undertemaer som fællesskab, generationer og slægt.

Gennem hele forløbet lægges der vægt på, at eleverne udvikler formsproget. I arbejdsprocesserne indgår skitser, forskellige skildringsformer, teknikker og værktøjer. Eleverne kan fx eksperimentere med overflader og tekstur i forbindelse med fremstilling af en skulptur ud fra fantasi, iagttagelser eller forestillinger.

For at kvalificere elevernes billedarbejde tilknyttes der billedkunstoplevelser, fx via billedbaser og besøg på steder, hvor der findes kunstværker.

Ved at kombinere forskellige udtryksformer, fx musik, lyd, billeder og tekst, erfarer eleverne, hvordan billedets indhold kan påvirkes i mange forskellige retninger.

Den visuelle kulturs mangfoldige billedformer, herunder tidens medieformer, inddrages i elevernes eget billedarbejde, fx i form af computergrafik.

Billedkundskab

Forskellige stilarter og udtryksformer inden for billedkunst præsenteres og belyses i samtaler om elevernes egne og andres billeder. Elevernes viden om billeders fremstilling og indhold udvikles gennem billedsamtaler i forskellige sammenhænge.

Billedsprogets terminologi præsenteres, efterhånden som billedsamtalen bliver mere krævende og kompleks. Herved vænnes eleverne til at kunne beskrive, forklare, fortolke og diskutere billeders indhold, form og udtryk.

Eleverne udfordres til at eksperimentere med forskellige perioders stiltræk, formsprog og teknikker i deres eget billedarbejde.

Visuel kommunikation

Gennem forskellige formidlingsopgaver bruger eleverne bevidst billedet som et personligt sprog.

Der lægges vægt på, at de gennem varierede billedformer og medier formidler iagttagelser, informationer, tanker, forestillinger og holdninger til andre.

Det er derfor centralt, at elevernes billedsproglige arbejde indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen, fx ved at etablere et fast udstillingssted på skolen, ved samarbejde med andre institutioner eller ved at fremstille hjemmesider og præsentationer.

Læseplan for faget billedfag

Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder og indeholder en angivelse af undervisningens progression i de to forløb.

Billedkunst er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk for bl.a. oplevelser, holdninger og deres særlige personlighed.

Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige og sociale udvikling. Der tages ofte udgangspunkt i emner, og der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret ved forskellige måder at udtrykke sig på. Ved at give udtryk for et indhold i en tilsigtet form udvikler eleverne erkendelse og opnår ny viden. Eleverne lærer således at iagttage og beskrive verden ud fra en personlig synsvinkel.

I billedkunst vælges varierede materialer, værktøjer og teknikker i relation til billedets indhold og elevernes forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde opnår solide erfaringer med materialernes og teknikkernes muligheder.

Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier:

• plane billeder
• rumlige billeder
• elektroniske billeder.

Til hver af disse kategorier hører underkategorier som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, digitale og levende billeder. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgte underkategorier.

Faget bygger på en forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og som en helhed i undervisningen. Alle områder ville ikke kunne tilgodeses i lige høj grad hele tiden, men når hvert af de to forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder i alle tre områder.

1. forløb -0.- 1.-2. klassetrin

Eleverne arbejder især med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser og erfaringer i de nære omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne herigennem lærer de grundlæggende færdigheder i faget og udvikler deres eget billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer og afprøver fagets mange muligheder.

Billedfremstilling

Eleverne udtrykker i dette forløb oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder – udsagn som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Emnerne kan her tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser med klassen, og billedarbejdet kan udføres både individuelt og i samarbejde med andre.

Eleverne skal arbejde med at

• skildre virkelighed, drømme og indre forestillinger i skitser og billeder
• bruge de tre skildringsformer fantasi og forestilling, iagttagelse, form og struktur som vekslende tilgange til billedarbejdet
• eksperimentere med tørre og våde farver
• anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt i fortællinger
• udforme, sammensætte og gengive mønstre og ornamenter
• modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra naturen
• afprøve elementære farveblandinger
• udnytte sanseindtryk fra omgivelserne i deres eget billedarbejde, fx indtryk fra naturen og fra byens rum
• eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen
• bruge enkle værktøjer, materialer og teknikker i eksperimenter med plan, rumlig og elektronisk billedfremstilling
• anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve og komposition i enkle maleprogrammer.

Billedkundskab

Eleverne skal gennem billedsamtaler opleve, beskrive og analysere billeder og derved få mulighed for at inddrage egne erfaringer og oplevelser. Billedsamtalerne tager udgangspunkt i elevernes egne billeder, klassens billeder og enkle billeder fra forskellige billedkulturer.

Eleverne skal arbejde med at

• beskrive billeder og billedindtryk ved hjælp af ord og diskutere egne og andres billeder
• forholde sig oplevende, iagttagende og undersøgende til forskellige medier og billeder på museer og i andre offentlige rum
• undersøge og fortolke billeder med fælles motiv, fx familieportrætter eller forskellige illustrationer af samme eventyr
• søge inspiration i kunst, design og arkitektur i nærmiljøet.

Visuel kommunikation

Det centrale i dette forløb er, at eleverne udvikler et billedsprog, som de kan anvende som personligt meddelelsesmiddel.

Elevernes egne billedarbejder udstilles og præsenteres i mange og varierede sammenhænge.

Eleverne skal arbejde med at

• udvikle en personlig udtryksform via billeder
• afprøve og udvælge visuelle udtryk i forskellige projekter
• undersøge mulighederne i forskellige mediers fortælleformer og udtryk
• sammensætte enkle kombinationer af tekst og billeder
• præsentere og udstille både egne og fælles billeder i forskellige sammenhænge, fx  til forældremøder, som lokale udstillinger, i temaudstillinger og som illustrationer i klassens nyhedsbreve.

2. forløb – 3.-4. klassetrin

Elevernes billedsproglige færdigheder og deres kendskab til billedkulturer videreføres og udbygges.

Billedfremstilling

Der arbejdes videre med udvikling af elevernes billedsprog gennem iagttagelse, sansning og ved præsentation af forskellige former for billedudtryk. I billeder kan eleverne udtrykke følelser, oplevelser, forestillinger og tanker, som er svære at udtrykke med ord. De valgte emner bør tage udgangspunkt i elevernes egne og fælles oplevelser, fx menneskers forhold til hinanden, til naturen og med kulturen. I dette forløb kan billedkulturers og mediers indhold og form være igangsættende for spændende og aktuelle billedarbejder, som eleverne udfører alene eller i samarbejde med andre.

Eleverne skal arbejde med at

• skildre virkeligheden, drømme, utopier og indre forestillinger i skitser og billeder
• anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling, iagttagelse og form og struktur i en vekselvirkning
• skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige iagttagelsesprincipper, fx figur/grund, hel form/delform og ligheder og forskelle
• eksperimentere med forskellige former for billedflader og collage, herunder billedfladens opbygning og materialers og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog
• tilegne sig grafiske teknikker og disses særlige formsprog, fx sort/hvid billedkontrast
• undersøge og eksperimentere med formgentagelser og strukturer samt formers og farvers indbyrdes forhold i omverdenen, fx inden for design og arkitektur
• modellere, sammenføje eller udhugge former
• bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces
• skabe og bearbejde billeder i male- og billedbehandlingsprogrammer
• udbygge kendskabet til farvelæreprincipper
• eksperimentere med komposition, perspektiv og rum i billedfladen
• kombinere forskellige billed- og udtryksformer, fx ved udformning af plakater og logoer
• eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer og tableauer
• bruge elektroniske billeder, fx til dokumenter, som integrerer tekst og billeder.

Billedkundskab

Der arbejdes videre med billedsamtalen, hvor eleverne oplever, beskriver, analyserer, fortolker og vurderer udtrykket i deres egne og andres billeder, dvs. de forholder sig til forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier. Eleverne arbejder med at kategorisere billeder for at få indblik i samfundets billedformer, deres forskellige forudsætninger og anvendelse.

Den faglige terminologi i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres.

Eleverne bør få forskellige billedoplevelser gennem museer, udstillinger, bygninger, pladser, landskaber og hverdagens billeder.

Eleverne skal arbejde med at

• samtale om egne og andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger
• kategorisere billeder
• sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres eget  billedarbejde
• forholde sig undersøgende og vurderende til design og arkitektur
• undersøge og skaffe sig viden om forskellige kulturers billeder
• opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion i billeder.

Visuel kommunikation

Der arbejdes med at videreudvikle elevernes billedsprog til et personligt og socialt kommunikations- og udtryksmiddel.

Eleverne præsenterer og udstiller deres arbejder på skolen og andre offentlige steder, hvor det er muligt, samt deltager i udsmykningsopgaver. Præsentationer og udstillinger kan foregå i såvel fysiske som elektroniske medier.

Eleverne arbejder med at

• udtrykke sig personligt og varieret ved hjælp af billedsprogets forskellige former og muligheder
• kombinere tekster og billeder i et enkelt layout i fysiske og elektroniske medier, så de understøtter kommunikationen
• afprøve og vælge mellem forskellige udstillings- og præsentationsformer
• undersøge og udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer.

Trinmål for faget Idræt

 

Efter 2. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast
• kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje
• bruge spænding og afspænding
• udføre simple balancer og krydsfunktioner
• udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper
• spille enkle boldspil med få regler
• deltage i og forstå enkle idrætslige lege
• deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
• udføre enkle grundtræningselementer
• vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber
• udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene
• deltage aktivt i sanglege
• anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer
• udtrykke forskellige figurer kropsligt
• dramatisere enkle historier
• følge enkle regler for adfærd i naturen.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• samarbejde med en eller flere om at lege
• kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre
• fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse
• overholde enkle spilleregler.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• kende til og gennemføre nye og gamle lege
• kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet
• kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege.

Efter 4. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• beherske flere former for løb, spring og kast
• sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald
• udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner
• udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder
• deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil
• beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil
• indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre
• turde deltage i legens udfordringer
• kende opvarmningens formål og udførelse
• kende til grundtræningselementerne
• udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer
• anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder
• anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse
• mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet
• udtrykke stemninger med kroppen
• deltage i friluftsaktiviteter
• færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn
• kende til bjærgning og livredning
• kende metoder til at sikre sig selv i vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter
• forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter
• kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet
• acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder
• erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse
• reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår
• kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer
• kende til elementære forhold om kroppens funktioner
• forstå betydningen af fairplay.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      kende til og afprøve gamle pige- og drengelege

*      kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse

*      deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer.

Efter 6. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast

*      sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre

*      anvende tekniske færdigheder i forskellige spil

*      forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil

*      anvende regler i forskellige idrætslige spil

*      organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter

*      kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling

*      udarbejde enkle opvarmningsforløb

*      kende til elementær skadesforebyggelse

*      kende grundlæggende principper for træningslære

*      anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier

*      tage medansvar ved modtagning

*      anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

*      anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner

*      sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik

*      udføre forskellige danse og koreografier

*      skabe og udføre egne danse og koreografier

*      fortælle abstrakte historier med kroppen

*      afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen

*      planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter

*      forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter

*      forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten

*      forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence

*      forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet

*      organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår

*      kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet

*      kende til træningens betydning for sundhed og trivsel

*      kende forskellige motionsformer

*      handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet

*      vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      kende til idrættens rolle i samfundet

*      redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege

*      kende til lokalområdets foreningstilbud

*      kende til handicapidrætter

*      kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene.

Efter 8. klassetrin

Kroppen og dens muligheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter

*      planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil

*      mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter

*      skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt

*      udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer

*      udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer

*      anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse

*      inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest

*      sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper

*      udøve sikker modtagning

*      udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder

*      udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme

*      være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb

*      erkende samspillet mellem egen bevægelse og andres bevægelse

*      anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis

*      udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper

*      kende til tidens dansemæssige udtryksformer

*      kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen

*      planlægge og gennemføre friluftsture

*      gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas

*      kende til og være fortrolig med sikkerhed på vand.

Idrættens værdier

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat

*      forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling

*      forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence

*      kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser

*      redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet

*      kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil

*      vurdere forskellige motionsformer og idrætter

*      reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter

*      kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.

Idrætstraditioner og -kulturer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

*      kende til idrættens funktion igennem tiderne

*      undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet

*      kende til andre kulturers idrætstraditioner

*      kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter.

Læseplan for faget idræt

Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i de fem idrætsfaglige forløb. For at imødekomme ønsket om en klar sammenhæng med opdelingen af forløb i fagets mål, følger læseplanen denne opdeling i fem forløb. Det har medført en række redaktionelle ændringer og justeringer i læseplanen med udgangspunkt i formuleringerne i de nye målbeskrivelser.

Læseplanen danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor mange forskellige faglige aktiviteter og et varieret fagligt stof indgår i vekslende kombinationer.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

*      Kroppen og dens muligheder

*      Idrættens værdier

*      Idrætstraditioner og -kulturer.

Det centrale i faget er arbejdet med kroppen og dens muligheder i mange forskellige sammenhænge. Arbejdet med kundskaber og færdigheder foregår både alene og sammen med andre. Ud over arbejdet med de kropslige færdigheder er fagets kulturelle og forpligtende kvaliteter bærende for undervisningen.

Grundlaget for faget idræt er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, kropslige, sociale og kulturelle kompetencer, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi og følelser.

Indholdsområderne er atletik, boldbasis, de regelbaserede boldspil, gymnastik, redskabsgymnastik, musik/bevægelse/udtryk, natur og udeliv, lege og legeaktiviteter samt svømning.

Alle fagets indholdsområder kan ses i forskellige perspektiver, som skal indgå, hvor der er en naturlig sammenhæng med indholdet i undervisningen. Alle perspektiverne skal tilgodeses i det samlede undervisningsforløb. Det perspektiv, der vælges, får indflydelse på undervisningens indhold og form.

Idræt kan bl.a. ses i følgende perspektiver:

*      det legende

*      det konkurrenceprægede

*      det eksperimenterende

*      det udtryksmæssige

*      det sundhedsmæssige

*      det miljømæssige.
1. forløb – 1.-2. klassetrin

Eleverne arbejder med bevægelse i mange forskellige situationer. Hovedvægten lægges på arbejdet med udviklingen af bevægeapparatet og styrkelse af hver enkelt elevs motorik samt rytmesans.
Kroppen og dens muligheder

Eleverne opøver deres grundlæggende kropslige færdigheder. Der arbejdes også med elevernes lyst til at kontrollere og udvikle kropslige færdigheder.

Aktiviteterne hentes fra kendte lege, spil og bevægelsesmæssige/gymnastiske færdigheder samt fra det ukendte og grænseoverskridende og det kropsligt eksperimenterende.

Arbejdsformerne varieres, så eleverne vænner sig til at arbejde sammen i større eller mindre grupper, både kønsintegreret og kønsadskilt, og til at bevæge sig og orientere sig i store rum og på store arealer.

Eleverne arbejder med at

*      øve og afprøve grundlæggende bevægelsesfærdigheder

*      udføre og øve forskellige lege

*      dramatisere fortællinger, oplevelser og stemninger

*      følge rytme og bevægelsesforløb

*      eksperimentere med forskellige redskabstyper.
Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på at udvikle elevernes evner til at samarbejde med fokus på socialisering og accept.

Eleverne arbejder med at

*      lytte og acceptere afgørelser

*      anerkende fysiske forskelle

*      indgå i enkle konkurrenceprægede aktiviteter i små og større grupper.
Idrætstraditioner og -kulturer

Centralt står elevernes lyst til at bevæge sig og indgå i traditionelle idrætsaktiviteter. Det er vigtigt, at eleverne lærer nye lege og spil.

Omklædning og bad er en del af dansk idrætstradition, som bør accepteres og indgå som en naturlig og integreret del af idrætsundervisningen.

Eleverne arbejder med at

*      afprøve nye og gamle lege sammen med andre

*      eksperimentere med bevægelse og rytme

*      afprøve forskellige kulturers lege og sanglege.

Undervisningen omfatter især

*      nye og gamle lege, fx regellege, fangelege, bold- og fantasilege

*      elementær tilegnelse af kropslige bevægelser i forbindelse med motorik og motoriklege

*      rytme- og sanglege

*      grundlæggende gymnastiske færdigheder, fx rulle og balancere

*      elementære idrætslige færdigheder, fx løbe, springe, kaste og gribe

*      spænding og afspænding, fx i forbindelse med spring

*      regler for adfærd i naturen

*      spil og lege med enkle regler

*      skiftende grupperinger i aktiviteterne

*      bevægelse og rytme i forskellige sammenhænge

*      lokalområdets muligheder for leg og fysisk aktivitet.
2. forløb – 3.-4. klassetrin

Eleverne arbejder med de motoriske færdigheder, som videreudvikles og automatiseres.

Hovedvægten i dette forløb lægges på at udvikle og styrke elevernes koordination.
Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med større og større bevidsthed om kroppens mangfoldige muligheder. De enkelte indholdsområder bliver bredere og mere nuancerede, og flere perspektiveringer anlægges i undervisningen. Eleverne arbejder i højere grad med selvstændige opgaveløsninger i åbne opgaver.

Eleverne arbejder med at

*      afprøve forskellige former for løb, spring og kast

*      udvikle gymnastiske færdigheder

*      udvikle og træne enkle tekniske færdigheder i forskellige boldspil

*      anvende enkle taktiske elementer

*      organisere og igangsætte lege og spil for sig selv og andre

*      udtrykke sig kropsligt med og uden musik, herunder anvende de rytmiske bevægelseselementer

*      udøve forskellige opvarmnings- og grundtræningsforløb

*      modtage instruktioner fra læreren og andre elever

*      udforske mulighederne i friluftsaktiviteter

*      træne grundlæggende svømmefærdigheder, bjergning og livredning.
Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på elevernes selvforståelse og rolle i sociale samspil. Endvidere fokuseres på accept af forskelligheden inden for elevgruppen. De eksperimenterende og udtryksmæssige vinkler er ofte redskaber i arbejdet. Aktiviteterne udvælges således, at samarbejde og refleksion indgår som nødvendige forudsætninger. Endvidere arbejdes med den sundhedsmæssige dimension.

Eleverne arbejder med at

*      forstå og respektere forskellige reaktioner i forbindelse med idrætslige aktiviteter

*      udvikle accept af forskelligheder inden for gruppen.
Idrætstraditioner og -kulturer

Det centrale i undervisningen er at videreføre og udvikle elevernes lyst til fysisk udfoldelse – også uden for skoletiden. Opmærksomheden rettes i stigende omfang mod de muligheder for idrætsaktiviteter, der findes i lokalområdet – både inden for og uden for det etablerede foreningsliv. Elementer fra forskellige idrætskulturer præsenteres.

Eleverne arbejder med at

*      afprøve lokalområdets idrætstilbud

*      genkende og afprøve forskellige kulturers lege og danse.

Undervisningen omfatter især

*      introduktion af forskellige opvarmningsformer

*      traditionelle og utraditionelle boldspil som fx fodbold, håndbold, slagboldspil, softballspil

*      behændighedsøvelser og gymnastiske færdigheder, fx håndstand, balancer, spring og ringøvelser

*      kort sprint, længde- og højdespring, boldkast, kuglestød og kortere udholdenhedsløb

*      rytmiske forløb, nye og gamle danse

*      løb og leg i naturen, brug af naturen som udgangspunkt

*      bryst- og rygsvømning, crawl, bjærgning, livredning og afklædning i vand samt kortere distancesvømning

*      selvstændig opgaveløsning

*      elementær forståelse af sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet

*      fairplaybegrebet

*      gamle lege

*      lokale idrætsforeningernes forskellige tilbud

*      forskellige kulturers danse.
3. forløb – 5.-6.. klassetrin

Eleverne skal fortsat arbejde med de tekniske færdigheder og handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer. Hovedvægten lægges på videreudvikling af forståelse for og erkendelse af kropslige færdigheder.
Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med en forventning om, at eleverne nu kan beherske de grundlæggende færdigheder og har en erkendelse af og en viden om kroppens fysiske formåen. Dette medfører, at arbejdet er mere resultatorienteret med fokus på forbedringer af personlige resultater, kunnen og viden.

Den udviklede koordination er grundlaget for, at eleverne kan opnå tekniske færdigheder. Aktiviteterne er både de alment gyldige, fx basket- og volleyspillet, men også de mere eksperimenterende som kurvebold og frisbee, selvkomponerede forhindringsbaner samt musik og bevægelse.

Eleverne organiserer og instruerer i større udstrækning selv aktiviteterne, ligesom de dømmer og fejlretter.

Eleverne arbejder med at

*      anvende eksplosivitet og kraftoverførsel i tekniske øvelser og discipliner

*      forstå og handle efter taktiske oplæg og anvisninger

*      inddrage træningsmæssige elementer i opgaveløsninger

*      træne udholdenhed, styrke og smidighed

*      anvende flere perspektiveringer i deres opgaveløsning

*      vise forståelse for musikkens betydning for bevægelsen, fx ved at vise følelser og stemninger samt vise, hvordan musikken inspirerer til bevægelse

*      inddrage naturen i forbindelse med fysisk aktivitet, fx i forskellige former for orienteringsaktiviteter

*      organisere og instruere aktiviteterne

*      dømme og fejlrette.
Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på større ansvarlighed og selvstændighed. Der fokuseres på og arbejdes med de fysiske og psykiske problemstillinger, som opstår i forbindelse med puberteten, herunder også de ændringer, der kan forekomme i forhold til hidtidige opnåede kompetencer og færdigheder. Kroppens kost- og væskebehov samt den sundhedsmæssige indgangsvinkel til kropsidealer er især vigtig.

Aktiviteterne afpasses den store forskel, der kan forekomme i elevgruppen, ligesom arbejdsformerne stadig er en vekselvirkning mellem det lærerstyrede og det overvejende elevstyrede.

Eleverne arbejder med at

*      undersøge behovet for fysisk aktivitet

*      drøfte og vurdere fairplaybegrebet.
Idrætstraditioner og -kulturer

Det centrale i undervisningen er, at eleverne præsenteres for idræt i mange forskellige sammenhænge, fx motionsidræt, handicapidræt og tillempede former for alternativ idrætsudøvelse, fx ekstrem-idrætter.

Opmærksomheden rettes mod idrættens betydning i samfundet.

Eleverne skal arbejde med at

*      deltage i  gamle lege og forstå deres betydning

*      afprøve alternative idrætsaktiviteter.

Undervisningen omfatter især

*      introduktion af vanskeligere tekniske discipliner, fx hækkeløb, trespring og spydkast

*      gymnastiske serier med forskellig sværhedsgrad og teknik

*      traditionelle og regelstyrede spil, fx basket- og volleyball

*      håndtering af forskellige spilsystemer efter instruktion

*      eksperimenterende lege og spil

*      træning af muskeludholdenhed, styrke, smidighed, koordination og kondition

*      dommerhåndtering

*      egenproduktion af rytmiske serier og koreografier

*      elevernes egne forslag til organisering og struktur

*      forskellige friluftsaktiviteter i lokalområdet

*      menneskets styrker og kvaliteter ved fysisk aktivitet

*      kostens betydning for kroppen og dens præstationer

*      forskellige motionsformer og deres egenarter

*      idrættens historiske udvikling

*      idrættens rolle for mellemfolkelig forståelse

*      præsentation og inddragelse af det lokale foreningsliv

*      alternativ idrætsudøvelse.
4. forløb – 7.-.8. klassetrin

Eleverne skal arbejde med at få analytisk, teknisk og taktisk forståelse i de idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer. Hovedvægten lægges på at videreudvikle de kendte idrætslige spil og færdigheder, samtidig med at der fortsat eksperimenteres på det bevægelsesmæssige område.
Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med en tydelig kobling mellem den teoretiske viden og indsigt samt den fysiske kunnen.

Der er stadig fokus på elevernes eget initiativ og selvstændige håndtering og organisering af aktiviteter.

Eleverne skal arbejde med at

*      perfektionere de tekniske færdigheder

*      vurdere og anvende forskellige egnede spilsystemer

*      gennemgå og instruere i forskellige idrætslige aktiviteter

*      vurdere og anvende sammenhængen mellem musik og bevægelse

*      sammensætte musik og bevægelse til egen koreografi

*      forberede og gennemføre forskellige opvarmningsforløb for hinanden

*      forberede og gennemføre orienteringsløb af forskellig sværhedsgrad

*      afprøve elektroniske hjælpemidler, fx pc, pulsur

*      vurdere forskellige konditionstest

*      yde enkel førstehjælp og skadesbehandling.
Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og andre i forhold til præstationerne. Etiske og moralske spørgsmål er vigtige at få klarlagt og drøftet.

Endvidere fokuseres der på elevernes lyst til og viden om fysisk aktivitet og dennes sammenhæng til begrebet livskvalitet.

Eleverne skal arbejde med at

*      afprøve og vurdere forskellige samarbejdsformer

*      afprøve forskellige motionsformer og idrætter

*      vurdere begreber som snyd, doping og fairplay

*      skelne mellem konkurrenceidræt og motionsidræt.
Idrætstraditioner og -kulturer

Det centrale i undervisningen er, at eleverne opnår  indsigt  i og viden om sammenhængen mellem en national kulturs egenart og dens idrætskultur.

Eleverne skal arbejde med at

*      undersøge det lokale foreningsliv og dets kultur og organisering

*      besøge det lokale foreningsliv

*      afprøve forskellige muligheder for fysisk aktivitet uden for foreningslivet.

Undervisningen omfatter især

*      selvstændig målsætning for arbejdet

*      organisering af instruktioner og spil

*      en tematisering, hvor eleverne skal anvende deres personlige og kropslige kompetencer

*      teoretisk og praktisk indsigt i den sundhedsmæssige dimension

*      afprøvning af idrætter i lokalområdet.

Slutmål for faget musik på Fussingø-Egnens Friskole
Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

Delmål efter indskolingen

Gennem følgende discipliner arbejdes med:

• trommespil
• pulsfornemmelse
• lytte- og opmærksomhedsøvelser
• elementære rytmefigurer
• grundlæggende nodeværdikendskab
• grundelementerne: melodi, rytme, harmoni, klang
• improvisation
• børnesange
• bevægelsessange
• dans og sanglege
• sammenspil på akustiske instrumenter
• teatermusik

Delmål efter mellemtrinnet

Der bygges videre på indskolingens mål, og der arbejdes videre med:

• arrangementer i forbindelse med sammenspil
• elektriske instrumenter
• sang i mikrofoner
• flerstemmighed
• grundrytmeforståelse i forskellige almenkendte genrer
• stemmebevidsthed
• kendskab til noder og becifring

Slutmål for faget musik (efter 8. klasse)

 

Valgfaget musik henvender sig til alle musikinteresserede, og der arbejdes med følgende:

• udvidet sammenspil
• musikforståelse
• musikteori
• genre og lydbilleder
• energi og intensitet
• dynamik
• opbygning af arrangementer

Hvert år produceres et dramastykke. Børnene inddrages i hele procesforløbet, hvor de opnår ejerskab og ansvarlighed.

 

Musiksammenspil
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse
. synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere
. synge med bevidsthed om god intonation og klang
. deltage i vokal flerstemmighed
. anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr
. deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk
. spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation
. deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse.

Musikalsk skaben
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde
. producere små lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier
. udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation
. komponere enkle melodier eller små musikstykker
. sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre
. drøfte et musikalsk arrangement med andre og give idéer til dets udførelse.

Musikforståelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik
. udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse
. gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb
. anvende elementære musikteoretiske begreber
. anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke
. genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres funktion i sammenspilsrelationer
. identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske
. samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til den enkelte.

Undervisningsplan for indskolingen

Undervisningen i dette forløb tager udgangspunkt i leg, eksperimenter, afprøvning, undersøgelse, forundring og oplevelse. Elevernes læringsprocesser – også de mere kundskabsmæssige – sker fortrinsvis gennem brug af krop og stemme. Det musikalske stof er generelt præget af enkelhed og overskuelighed.

Musiksammenspil:
Den enstemmige fællessang er helt central på disse klassetrin. Gennem fællessangen opbygges et varieret repertoire af sange, som dels knytter sig til børnenes hverdag og stimulerer deres forestillingsverden og fantasi og dels repræsenterer den kulturelle sangtradition. Det drejer sig bl.a. om børnesange, årstids- og højtidssange samt salmer og bibelhistoriske sange. Desuden arbejdes der med rim og remser.
Til den instrumentale side af musikudøvelsen inddrages instrumenter som trommer, rytmeinstrumenter og stavspil, først og fremmest som ledsagelse til sang, leg og bevægelse.
Der lægges i alle dele af musikudøvelsen vægt på, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Det sker gennem sang og spil, men også i arbejdet med et repertoire af nye og gamle sang- og bevægelseslege samt lette fællesdanse.
En forudsætning for et velfungerende musikalsk fællesskab er, at eleverne udvikler en god pulsfornemmelse.
Eleverne skal arbejde med at
. opbygge god fællessang
. synge små solistiske indslag, fx hvor det passer i det almindelige sangrepertoire
. udvikle bevidsthed om egen stemme, dens muligheder og klang, dels i forbindelse med den almindelige sangaktivitet og dels gennem legende aktiviteter
. udvikle god intonation, bl.a. gennem ekkosang og vekselsang
. spille på udvalgte musikinstrumenter – især lette akkompagnementer til sange, remser og sanglege
. øve en fælles grundpuls
. spille enkle rytmemotiver og toneforløb separat og i et vist omfang i sammenspil.

Musikalsk skaben
Eleverne eksperimenterer med, hvordan de med krop, stemme og forhåndenværende genstande kan skabe lyd og musikalske forløb.
Eleverne skal arbejde med at
. undersøge mangfoldigheden i lydkvaliteter ved forskellige klangkilder og variationsmulighederne i den enkelte klangkilde
. sammensætte lyde og klange til lydillustrationer og klangkulisser, som understreger eller udbygger tekster som rim, remser, egne fortællinger og korte eventyr
. improvisere rytmisk og melodisk inden for klart udstukne rammer med begrænsede valgmuligheder i forhold til fx rytmisk kompleksitet, toneleje, dynamik og tempo
. komponere små melodier til rim og remser
. sammensætte forløb, hvor musik og andre kunstformer som billedkunst, dans, drama og poesi supplerer og belyser hinanden.

Musikforståelse
Eleverne præsenteres for musik i professionel udførelse – indspillet eller levende fremført. Musikstykkerne udvælges på en sådan måde, at de kan stimulere den musikalske forestillingsevne eller associere til fx stemninger, naturoplevelser, dyr og steder. De skal desuden repræsentere mange genrer, fx klassisk, rock, opera, jazz og folkemusik.
Der arbejdes med musikalsk erkendelse, først og fremmest ud fra associative musikoplevelser, men også ud fra mere analytiske tilgange.
I samtale om den præsenterede musik drøftes også, hvor og hvordan musik bruges uden for skolen.
Eleverne skal arbejde med at
. omsætte musikstykker til andre udtryksformer, fx rytmik, dans, dramatisering, maleri og fortælling, og samtale om sammenhængen mellem musikken og den valgte udtryksform
. lege og eksperimentere med musikalske elementer som tempo, dynamik, takt, puls og rytme
. lege og eksperimentere med fænomenerne lydstyrke, tonelængde, tonehøjde og melodibevægelse
. tilegne sig en begyndende forståelse af taktarter og dur/mol tonalitet
. anvende musikalsk notation i grafisk form
. undersøge spilleteknik, lyddannelse og klang på en stor del af skolens musikinstrumentarium.

Undervisningsplan for mellemtrinet

Undervisningen i dette forløb omfatter fortsat det eksperimenterende og undersøgende, men bærer også præg af elevernes stigende bevidsthed om egne evner og musikalsk formåen. Gennem samarbejde erfarer de fællesskabets muligheder og betydning for et musikalsk udtryk og opdager efterhånden deres eget potentiale. Stoffet er nu i højere grad musikalske helheder af sammensat karakter. Opbygningen er dog fortsat enkel og tydelig.

Musiksammenspil
Den enstemmige fællessang er som hidtil et centralt element i undervisningen. Repertoiret udbygges med nyere og ældre sange, viser og salmer af forskellig karakter, hvad angår fx tempo, metrik og stemning. Eleverne lærer, hvordan sangbøger er bygget op, og at de har forskellige principper for udvalget af sange.
Der lægges vægt på et varieret sammenspilsrepertoire.
Som en væsentlig musikalsk samværsform arbejdes der med et udvalg af nye og gamle fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. Disse danse bidrager også med en kropslig erkendelse af elementære musikalske forhold som fx dynamik og musikalsk form.
Eleverne bevidstgøres om, at enhver opgave i et musikalsk fællesskab trods forskellighed har betydning for det samlede udtryk.
Eleverne skal arbejde med at
. vedligeholde og udbygge god fællessang
. øve solosang og mikrofonsang (solistisk og korisk), især i kombination med instrumenter
. synge flerstemmigt, fx i form af ostinat, kanon, gennemkomponerede andenstemmer og talekor
. forbedre deres intonation og give stemmen musikalsk udtryk samt opøve tydelig tekstudtale
. spille på musikinstrumenter med forskellig klang, lyddannelse og spilleteknik, især som sammenspil
. spille melodi og akkompagnement
. fastholde forskellige rytmemotiver og toneforløb i sammenspil..

Musikalsk skaben
Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes eksperimenteren med stemme, krop og forhåndenværende genstande, men også instrumenter og andre klangkilder, herunder computer, inddrages.
Eleverne skal arbejde med at
. lave lydillustrationer og klangkulisser til fortællinger og tekster af forskellig karakter og genre
. improvisere inden for tydelige rammer, men efterhånden med færre bindinger og flere valgmuligheder
. komponere, fx ved vokalt at tonesætte en udvalgt tekst eller ved at opbygge et klang- og formforløb af allerede fastlagte motiver
. arrangere musik ved at kombinere forskellige givne rytmer og stemmer i et musikstykke med opmærksomhed på variation og formforløb
. sammenstille musik med en eller flere andre kunstneriske udtryksformer, så de supplerer og belyser hinanden.

Musikforståelse
Eleverne præsenteres fortsat for professionelt udført musik – såvel levende fremført som indspillet. Musikken bør i vid udstrækning indeholde tydelige karakteristika, fx i form af iørefaldende rytmiske eller melodiske motiver, den valgte instrumentation eller det musikalske formforløb. Disse musikstykker skal på varieret måde først og fremmest repræsentere den vesterlandske musikkultur.
Der arbejdes både med det specifikt musikalske og med personerne omkring musikken, fx komponist eller musiker.
I forbindelse med den hørte musik – og evt. elevernes egen musikudøvelse – drøftes, hvilken rolle musik kan have i forskellige sammenhænge, fx ved fester, religiøse handlinger og koncerter, i stormagasiner og på restauranter, i radio, film og andre elektroniske medier.
Eleverne skal arbejde med at
. omsætte musikstykker til andre udtryksformer med stadig flere nuancer og med en stigende bevidsthed om forholdet mellem musikken og den anvendte udtryksform
. afdække grundlæggende strukturelle forhold i musikstykker, fx form, rytme, dynamik og instrumentation, og vurdere betydningen for musikstykkets forløb og karakter
. klarlægge sammenhæng mellem tekst og melodi i dele af undervisningens sangrepertoire
. anvende musikalsk terminologi i det konkrete arbejde med musikudøvelse og i forbindelse med musiklytning
. anvende musikalsk notation, således at de kan aflæse en melodibevægelses konturer og genkende rytmiske og melodiske motiver
. opnå kendskab til forskellige instrumenters konstruktion, lyddannelse, klang og spillemåde.

Undervisningsplan for valgfag (indtil 8. klasse)

Undervisningen i dette forløb vægter i højere grad analyse og refleksion, men fastholder også den umiddelbare musikoplevelse. Eleverne er med til at vælge en del af det musikalske stof, og det er i stigende grad dem, der i forbindelse med den fælles musikudøvelse finder frem til den musikalske tolkning, fx karakterudtryk, klangbalance og instrumentation/ instrumentering.

Musiksammenspil:
Enstemmig fællessang skal stadig vægtes og repertoiret udbygges med sange på andre sprog, især norsk, svensk og engelsk.
Det instrumentale repertoire skal sammensættes, så det repræsenterer en stilistisk bredde.
Det musikalske samvær i form af dans og bevægelse fastholdes, og repertoiret udbygges, fx med afrikansk dans, samba, hiphop og stomp.
Eleverne skal arbejde med at
. vedligeholde og udbygge god fællessang
. øve smidighed, tekstudtale og egal klang i sang- og talestemme med opmærksomhed på de krav, som forskellige stilarter og genrer fordrer
. øve solosang og mikrofonsang, fx med fokus på stemmestyrke, tekstudtale, brug af forskellige klangkvaliteter og personligt udtryk
. udbygge den vokale flerstemmighed – først og fremmest med hensyn til det musikalske udtryk
. spille på et bredt udvalg af musikinstrumenter, hvor opmærksomhed på det samlede klangbillede og den indbyrdes balance vægtes, og hvor der gives plads til solistiske indslag
. spille enkle akkordmønstre
. anvende notation som støtte for hukommelsen i forbindelse med en musikalsk fremførelse eller som hjælpemiddel i indstuderingsfasen
. betjene musiklokalets tekniske udstyr, fx sanganlæg og elbas med forstærker.

Musikalsk skaben:
I det eksperimenterende og skabende arbejde med musik skal eleverne ud over stemme, krop, musikinstrumenter og andre klangkilder have lejlighed til inddrage computerens særlige muligheder.
Eleverne skal arbejde med at
. lave lydillustrationer, klangkulisser og selvstændige lydforløb med udgangspunkt i fortællinger og tekster
. udbygge deres færdigheder i improvisation, hvor også enkle improvisationsskalaer inddrages
. komponere, hvor de bl.a. udnytter de muligheder, computeren giver for at fastholde og redigere det musikalske forløb
. arrangere musik, bl.a. ved at finde frem til det bedste musikalske udtryk gennem eksperimenter og drøftelser
. kombinere forskellige kunstneriske udtryksformer.

Musikforståelse
Eleverne skal forholde sig til den musik, de arbejder med, ud fra både umiddelbare oplevelser og mere analytiske tilgange. Musikken skal omfatte forskellige genrer og stilarter, og den præsenteres dels i indspillet form, dels ved koncerter. Eleverne gøres fortrolige med tilhørerens rolle i forskellige koncertsituationer.
Ud over vesterlandsk musik skal undervisningen rumme eksempler fra andre musikkulturer.
Der anvendes almindelig musikalsk terminologi i alle aspekter af musikundervisningen. Eleverne skal have indsigt i de mest elementære akkordsammenhænge.
Musikkens funktion, brug og virkning i samfundet og i forhold til den enkelte diskuteres. Opmærksomheden henledes på spændingsfeltet mellem musik som kunstnerisk udtryk og som handelsvare.
Eleverne skal arbejde med at
. vælge relevante udtryksformer til fortolkning af et givet musikstykke og begrunde deres valg
. analysere nogle af de musikstykker, de lytter til og/eller selv spiller
. få indsigt i elementære harmoniske forhold
. anvende musikalsk notation, så de kan følge et musikstykkes forløb i et partitur
. undersøge forskellige instrumenters musikalske anvendelsesmuligheder og deres typiske roller i sammenspil med andre instrumenter
. arbejde med udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og derigennem få kendskab til periodens karakteristiske stiltræk og centrale personer.

 

Slutmål for faget hjemkundskab på Fussingø-Egnens Friskole
Mad, måltider og livskvalitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
. give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter
. sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
. vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier
. anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger
. beskrive forskellige madkulturer
. overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.

Fødevarer og håndværk
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. planlægge indkøb og arbejdsproces
. sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
. undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi
. tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder
. bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler
. give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
. nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.

Forbrug, miljø og ressourcer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. vurdere en vare ud fra en varedeklaration
. sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner
. finde frem til relevante forbrugerinformationer
. forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser
. tage kritisk stilling som forbruger.

Hygiejne og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne
. opbevare fødevarer korrekt
. forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask
. forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed.

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Fussingø-Egnens Friskole

Mad, måltider og livskvalitet
I dette område er det helt centrale, at eleverne erfarer gennem skabende og kreative processer og de sansemæssige oplevelser. Gennem de forskellige undervisningsforløb opøver eleverne færdighed i at tilrettelægge og tilberede forskellige måltider. Desuden arbejdes der løbende med madens betydning for sundhed og livskvalitet.
Eleverne skal arbejde med at
. tilberede forskellige typer af måltider
. sammensætte måltider til hverdag og fest både i hjemmet og i andre sammenhænge
. deltage i måltidsfællesskaber med fokus på smag og nydelse
. vurdere, hvad man spiser og hvorfor
. undersøge og vurdere færdige retter og måltider
. planlægge og sammensætte måltider ud fra kostanbefalinger og kostråd
. beregne og vurdere mad og måltider, bl.a. ved anvendelse af it
. undersøge danske og andre kulturers mad- og måltidstraditioner.

Fødevarer og håndværk
Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig både håndværksmæssige færdigheder og kundskaber om de praktiske madlavningsprocesser. Desuden skal de kende til udbud og produktion af forskellige fødevarer samt deres anvendelsesmuligheder.
Eleverne skal arbejde med at
. anvende forskellige madlavningsmetoder og teknikker
. læse og bruge forskellige opskrifter
. eksperimentere med tilberedning af forskellige fødevarer
. undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning
. vurdere og justere smagen i forskellige retter
. planlægge indkøb og arbejdsprocesser
. anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter
. undersøge fødevarers oprindelse, sæson og kvalitet
. undersøge forskellige fødevarers vej fra jord til bord
. bruge og vedligeholde køkkenets redskaber og maskiner
. anvende korrekte arbejdsstillinger samt kende til de risikomomenter, der er forbundet med det praktiske arbejde.

Forbrug, miljø og ressourcer
Eleverne arbejder med deres roller som bevidste forbrugere i forhold til opgaver i hjemmet og egne behov. Der lægges op til, at eleverne i de praktiske og konkrete opgaver arbejder miljø- og ressourcebevidst og får indsigt i, at de daglige handlinger har forskellige miljø-mæssige konsekvenser.
Eleverne skal arbejde med at
. analysere og vurdere forbrug i relation til valg og vaner
. planlægge, vurdere og foretage indkøb
. læse varedeklarationer og kende andre former for mærkning af varer
. sammenligne og vurdere varer i forhold til indhold, pris og kvalitet
. søge information om fødevarelovgivning og forbrugerinstitutioner
. undersøge og vurdere miljømæssige problemstillinger i husholdninger
. analysere og vurdere etiske problemstillinger, fx produktionsformer og dyrevelfærd
. være bevidst om egen forbrugerrolle og indflydelse.

Hygiejne og sundhed
Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig forståelse for sundhedens og hygiejnens betydning i forbindelse med indkøb, madlavning, opbevaring af fødevarer, rengøring og personlig hygiejne.
Eleverne skal arbejde med at
. lære metoder og teknikker i forbindelse med køkkenhygiejne og personlig hygiejne
. tilegne sig viden om, hvordan fødevarer opbevares korrekt
. undersøge mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning
. vaske korrekt op og deltage i rengøring og vedligeholdelse af redskaber og udstyr
. anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx frysning og syltning
. undersøge sammenhængen mellem fysisk, psykisk og social sundhed.

Slutmål for faget sløjd på Fussingø-Egnens Friskole

Design og produkt
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering
. vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel
. formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur
. eksperimentere med materiale, form, farve og funktion
. fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet.

Materiale- og værktøjskendskab
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt
. kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen
. afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal
. forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser
. forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse.

Kulturteknikker
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. anvende nutidige teknologier
. anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer
. drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis
. forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.

Skabende processer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde
. arbejde i en kreativ arbejdsproces
. vurdere egen arbejdsindsats.

Undervisningsplan for faget sløjd på Fussingø-Egnens Friskole

Design og produkt
Eleverne opøver færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb fra inspiration og idé til planlægning, udførelse og evaluering. Det er vigtigt at understrege, at hele designprocessen ikke behøver gennemløbes hver gang, da eleverne gradvist skal indføres i at gennemføre et forløb fra idé til præsentation af produktet.
I arbejdet inddrages elevernes kendskab til, hvordan forskellige tidsaldre og kulturer har formgivet ting, og eleverne opmuntres til at sætte deres personlige præg på produkterne. Der fokuseres på de skabende og kreative processer og på arbejdet med at eksperimentere med materiale, form, farve og funktion.
Eleverne skal arbejde med at
. gøre brug af forskellige former for inspirationskilder, fx den kendte omverden, ekskursioner, internettet, litteratur og andre kulturer
. undersøge og vurdere professionelt udformede produkter
. udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen
. planlægge og overskue arbejdsprocesser med opmærksomhed på egne færdigheder og vejledningsbehov
. dygtiggøre sig inden for arbejdsprocessens delfaser og afprøve forskellige former for bearbejdning og værktøjsanvendelse
. beskrive og evaluere proces og produkt.

Materiale og værktøjskendskab
Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig færdigheder i korrekt brug af værktøj, maskiner og andre tekniske hjælpemidler samt får erfaring med og kendskab til de almindeligste materialers egenskaber og muligheder. Desuden skal eleverne lære at forholde sig bevidst til arbejdsmiljø og miljø og ressourceforhold i øvrigt.
Eleverne skal arbejde med at
. anvende almindeligt værktøj og de til elevbrug godkendte maskiner samt andre teknologiske hjælpemidler, hvor dette vurderes relevant
. få viden om risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler
. bearbejde forskellige typer materialer, fortrinsvis træ og metal, med korrekt værktøj
. anvende korrekte faglige ord og begreber for værktøj og materialer og kunne vurdere, i hvilken sammenhæng disse kan anvendes
. indøve korrekte arbejdsstillinger og gode arbejdsvaner
. forholde sig bevidst til økologisk bæredygtighed og menneskelig udnyttelse af naturens ressourcer
. udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet.

Kulturteknikker
Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder i at anvende såvel moderne teknologi, traditionelt håndværktøj samt praksisformer fra historiske perioder og andre kulturer i produktfremstillingen.
Eleverne vil igennem undervisningen erfare, hvorledes det traditionsrige håndværk har udviklet sig og påvirket vor kultur og levevilkår. Herudover vil de stifte bekendtskab med eksempler på håndværksmæssige traditioner fra andre kulturer.
Eleverne skal arbejde med at
. fremstille og efterligne forskellige genstande fra udvalgte kulturer og historiske perioder
. anvende både moderne og traditionelle bearbejdningsmetoder og teknikker i produktfremstillingen
. opnå indsigt i, hvorledes forskellige samfunds beherskelse af håndværk og skabertrang har sat sine tydelige historiske spor
. undersøge, hvorledes ting, som vi dagligt omgiver os med, er eksempler på menneskets skabertrang.

Skabende processer
Det centrale i dette område er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De får mulighed for gennem det skabende arbejde at udtrykke sig personligt i en æstetisk arbejdsproces.
Eleverne skal arbejde med at
. skabe skulpturelle og billedmæssige udtryk i forskellige materialer
. eksperimentere med materialers anvendelses- og udtryksmuligheder
. eksperimentere med materialer, formgivning og design
. formidle personlige holdninger gennem produktets form, farve og funktion
. forholde sig til sammenhængen mellem idé, håndværk og produkt
. beskrive, forklare og vurdere egen arbejdsindsats.

 

 

Slutmål for faget håndarbejde på Fussingø-Egnens Friskole

Tekstile arbejdsområder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. formgive tekstile produkter
. beherske et udvalg af tekstile teknikker
. udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer
. vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber
. arbejde med komposition og farvelære
. bruge relevante fagudtryk.

Det skabende håndværk
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
. arbejde med dele af den tekstile designproces
. bruge omverdenen som inspirationskilde
. eksperimentere med materialer, farver og teknikker
. overskue en arbejdsgang
. bruge it og medier i den tekstile designproces.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
. anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel
. give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler
. give eksempler fra den tekstile kulturarv
. forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler.

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Fussingø-Egnens Friskole

Undervisningen omfatter især
. beklædning og brugsting
. billeder og skulpturer
. rum og scenografi.

Ved ethvert emne tages der stilling til form, farve, funktion, materiale, redskab, teknik samt æstetiske udtryk og virkemidler.

Tekstile arbejdsområder
Det er et karakteristisk træk for de tekstile arbejdsområder, at eleven tilegner sig viden og færdigheder ved at iagttage lærerens handlinger og derefter øver sig og handler for at realisere egne ideer.
I arbejdsprocessen opnår eleven færdigheder i at bruge relevante teknikker, materialer samt arbejdsredskaber og maskiner.
Med afsæt i de håndværksmæssige færdigheder og under gensidig inspiration arbejder eleverne med at give deres ideer fysisk form som fx at forvandle garn og stof til trøje og taske. I undervisningen indgår kendskab til tekstile materialers oprindelse og fremstilling, egenskaber og krav til behandling og vedligeholdelse.
Eleverne skal arbejde med at
. formgive beklædnings- og brugsting, herunder tegne skitser, tage mål, rette til og anvende enkle mønstre
. opbygge og komponere flade og rumlige former
. undersøge farvers indbyrdes påvirkning og eksperimentere med farvevalgets betydning for det personlige udtryk
. udforme kulisser, teaterrum, dukketeater, rekvisitter og kostumer
. sy i hånden og på maskine med forskellige teknikker
. udføre forskellige dekorationsteknikker, fx stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi
. fremstille tekstile flader, fx. filtning, masketeknikker og bindeteknikker
. anvende og vurdere materialer, arbejdsredskaber, teknikker, metoder, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler
. tilegne sig viden om ergonomiske forhold og arbejdsmiljø
. kende og bruge almene fagudtryk.

Det skabende håndværk
Det centrale i dette område er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De skal have mulighed for gennem det skabende arbejde at udtrykke sig personligt i en æstetisk arbejdsproces. Der skal være mulighed for fantasi, leg og fordybelse, så fremgangsmåder og tekstile teknikker kan bruges utraditionelt.
Eleverne skal arbejde med at
. udforme æstetiske udtryk på grundlag af sansepåvirkninger og oplevelser
. udvikle og udføre design inden for en given ramme, fx komposition, farver, materialer, formgivning, teknikker og funktion
. undersøge mønstre og samspillet mellem forskellige former og figurer
. skitsere, afprøve og eksperimentere med forskellige former og farver, fx ved anvendelse af it-programmer
. eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og erfaringer
. anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocessen, fx det nære miljø, museer, medier og databaser.

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres tekstile produkter. Ud over elevernes egne udstillinger, fremførelser og optræden indgår museums- og udstillingsbesøg. Lokale håndværkere, kunstnere og andre ressourcepersoner, der arbejder inden for det tekstile område, kan inddrages i undervisningen.
Ressource- og miljøhensyn er et vigtigt aspekt i faget. Samspillet og modsætningerne mellem det etiske og æstetiske indgår i diskussioner og influerer på elevernes valg af materialer og teknikker.
Eleverne skal arbejde med at
. undersøge og diskutere tekstilers betydning som et kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger og signalerer holdninger og normer
. iagttage og vurdere mode og design
. undersøge naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning og anvendelse af tekstiler
. afprøve eksempler fra den tekstile kulturarv
. præsentere og formidle egne produkter.